Ude ER godt – se selv videoen
Ude er godt, men hjemme er bedst. Selv efter at have haft fire af de bedste måneder i mit liv i Filippinerne, må jeg tilknytte mig dette gamle ordsprog. Men ude er bestemt heller ikke dårligt, når ordsproget højt og tydeligt siger, at ude er godt. Hvad er det så, der er så godt ved “ude”? Det har jeg siden min hjemkomst gjort mig nogle tanker omkring. Tanker der leder hen til en næstekærlighed, som giver livet en glæde, der ikke bunder i materialismens lænker, men i Guds frihed.
Det har dog ikke været nok for mig at gøre mig nogle tanker omkring mit ophold, for jeg vil så gerne dele nogle af de oplevelser, jeg har fået med dig. Derfor har jeg lavet en kort video omhandlende min tid i Filippinerne for at give dig et lille billedindblik i min tid i Filippinerne.
Jeg har før bedt om din støtte til Kanlungan, og jeg håber, at du efter at have set denne video har et bedre indblik i, hvad Kanlungan laver. Det er dog kun en meget forenklet udgave af, hvad der kunne have været en timelang video, så I tilfælde af at du har spørgsmål til Kanlungan og mit arbejde er du meget velkommen til at skrive til mig på sebastian@kastrupnielsen.dk Er du interesseret i selv at opleve noget af det, jeg har oplevet henvises der til Impact ved at følge linket i højre side under blogroll. Ricefield 2010 kan du finde samme sted.
