It’s (not) all about me
27. Det er antallet af de personer, jeg har fået nummeret på i løbet af de to første uger i Sydney. Hvis kriteriet for succes i Sydney var antallet af mobilnumre, må det siges at være en stor succes indtil videre. Det er dog ikke selve det at have udvekslet nummer med 27 personer, der gør det til en succes. Det er det, at jeg har mødt personen bag nummeret, som gør det til en succes, og at den person ønsker at kende mig. For hvornår har man ellers mere brug for stor imødekommenhed, end når man lander i et nyt land og ikke kender nogen på et universitet med 45.000 studerende og kun kender én i en by med 4,5 mio. indbyggere?
Jeg kender en del personer, som har været i Australien og hver enestehar nævnt den åbenhed, som mennesker møder hinanden med her. I går gik jeg en tur med en fra ASB i den botaniske have i Sydney. Også hun var benovet over den omsorg, som folk mødte hende med. Stod hun forvirret på gaden, var der altid folk, som kom hen til hende og spurgte, om hun havde brug for hjælp.
Da jeg kom hjem fra Filippinerne for godt to år siden var deres imødekommenhed og åbenhed et af mine yndlingstemaer at kunne fortælle om. Alligevel røg jeg hurtigt tilbage i den danske egocentriske tilgang til hverdagen. Uden at generalisere tror jeg, at det gælder for mange af os, som har oplevet en større imødekommenhed end normalt i udlandet. Vi har svært ved at tage den med os. Der er sagt og skrevet meget om dette emne, og jeg ved, at det er kliché, men alligevel tager jeg det op igen, for jeg forstår det ikke!
Hvorfor kan vi ikke møde mennesker med stor og oprigtig imødekommenhed i Danmark, når vi selv nyder at mærke den interesse fra mennesker omkring os? Jeg har ikke selv det endelige svar, så skriv meget gerne en kommentar til det nedenunder, kort eller lang, for jeg tror på, at vi sammen kan gøre Danmark til det fedeste land i verden at bo i!
Mine tanker går på, at det at jeg går på University of Sydney handler ikke kun om, at jeg skal lære og blive dygtigere. Det at jeg bor i en lejlighed handler ikke kun om, at jeg skal føle mig hjemme Når jeg går i banken, handler det ikke kun om, at jeg skal have hjælp. Det handler om os. Hvad enten det er på arbejdet, i skolen, i supermarkedet eller på besøg hos din gamle skolekammerat. Det er i det små, at vi kan gøre en forskel – med dit sind, dine øjne, din mund, dine arme. For mig er det ikke utopi, men det kræver en ændring i vores adfærd og attitude til hinanden. I dag kan vi kan vi gøre det til et os.
Jeg vil i løbet af min tid i Sydney opdatere bloggen hver anden mandag.
