Frihed for enhver pris

I sidste uge nævnte jeg de to piger, der var løbet væk ud på gaden, hvor de blev fanget af regeringen for at blive sat i celler uden nogle faciliteter udover et toilet. Kanlungan fik den ene ud, mens de har problemer med at få den anden ud. Hende der kom ud var dog ikke på Kanlungan længe. Kort efter hun kom tilbage, løb hun væk igen, og hun lever nu i sit tidligere liv som prostitueret. For hvad? For frihed til at være hvor man vil, men hvad er det for en frihed, hvor man lever på gaden og tjener penge ved at sælge sin krop? Ikke en frihed jeg ville sætte pris på, men for gadebørn er noget af det sværeste at opholde sig det samme sted hele tiden, hvilket er en forudsætning på Malate-børnehjemmet. Malate-børnehjemmet er for de børn, der stadig har meget at kæmpe med fra deres tidligere liv. Derfor opholder de sig på børnehjemmet det meste af deres tid. De spiser og får undervisning på børnehjemmet, men hver dag har de dog timer, hvor de må gå udenfor for at lege, og nogle gange er der også specielle arrangementer, hvor de får lov at komme ud. Bl.a. om søndagen hvor de går i kirke. Det er denne hverdag med det samme hjem, børnene har svært ved at vænne sig til. Pigen der nu lever i sit tidligere liv længtes efter den form for frihed, hun var vant til. Hvad er det for en frihed, vi som danskere ønsker? Er det at flytte til et land med en meget lav skat, så man kan tjene flere penge? Al form for frihed har en pris. Et land med en meget lav skat har måske ikke samme støtte på forskellige omraader, som vi har i Danmark. Jeg er for eksempel glad for den S.U. staten kan give mig, når jeg skal studere. Pigen der løb væk, betaler også en pris for at få den frihed hun længtes efter. Men kan det ikke være frihed at være væk fra gaden, få mad hver dag og få omsorg og kærlighed fra mennesker, der går op i, hvordan du har det? For mig er det frihed for de her boern, og det er en frihed Kanlungan giver. Jeg kan kun håbe og bede til, at pigen der løb væk ændrer sit syn på, hvad der er den bedste frihed for hende og kommer tilbage til Kanlungan. For det knuser mit hjerte at tænke på, at en lille pige som hende skal leve et liv som prostitueret. Især når Kanlungan kan give hende muligheder for en lys fremtid, hun får svært ved at finde på gaden.