Børnene uden liv

Alle børnene gik over vejen, undtagen Rolf. Han blev kørt ned af en Golf. Alle børnene havde et hjem, undtagen Kent. Han var på gaden glemt. Sådan er situationen for alt for mange børn i Manila. Alene og glemt på gaden. Uden noget hjem, uden noget mad, uden noget liv der er værd at leve. Man skal ikke lede længe for at finde nogen af disse børn. Hvor end man vender og drejer sig, kan man finde dem. Bare ikke i de riges kvarter. Bare ikke indenfor. Forestil dig at alt i dit liv bliver taget fra dig. Din familie, dit hjem, dine venner, dine penge, dit arbejde, skolen – ALT. Hvad ville du så have tilbage? Ja, ingenting. Du ville være hjemløs og uden noget reelt liv. Det kan godt være, at der er masser af sikkerhedsnet i Danmark, der ville fange dig, før du nåede dertil, men forestil dig så at være i Manila, hvor sådanne privilegier slet ikke eksisterer. Du ville være afhængig af at andre end staten hjalp dig. Du ville være afhængig af at andre kunne give dig et lyspunkt i din hverdag. Der træder Kanlungan ind og hjælper. Der træder jeg ind og hjælper.

Efter en uges tilvænningsperiode er mine arbejdsopgaver nu blevet klarlagt. Se mere under About. Ugen har budt på mange besøg hos børn og familier på gaden, et ungdomsfængsel og Child Protection Center som bl.a. hjælper børn der har været udsat for seksuelle overgreb. Alt sammen noget der har hjulpet til at få et indblik i hvilken verden børnene her i Manila lever i. Med fire måneder forud er der udsigt til at komme helt ind under huden på forholdene i Manila.